P1 har længe været et flagskib inden for dansk radio, men lyttertallene har været vigende gennem mange år. DR har oven i købet erkendt, at P1 skal være journalistisk skarpere og have kortere udsendelser, hvis lyttertallene skal i vejret.

Men er tiden ikke løbet fra radio af P1’s slags?

Med denne diskussion mener jeg ikke, at P1 skal lægges i graven. Det skal blot tænkes ind i en moderne tidsalder.

Radio som koncept fungerer i tid. Dét, der kommer ud i højtaleren, starter ved nul og slutter x antal minutter og sekunder senere. Der er ingen startknap og heller ingen pauseknap. Beslutningen, om hvad der bliver sendt hvornår, er suverænt radiostationens.

Konceptet virker fint med musikradio, men i en nutidig hverdag duer det ikke for P1. P1 Morgen bliver afbrudt af unger, der skal i skole, mens man mister en vigtig pointe i Apropos, når telefonen på kontoret ringer.

For en entusiastisk ejer af en MP3-afspiller er muligheden for at lytte til podcasts afgørende. P1 udgiver allerede en lang række podcasts, og jeg kan høre mine yndlingsudsendelser, når jeg har tid. P1 er nemlig noget, man sætter sig ned og lytter til, ligesom man planter sin bag i sofaen for at se tv.

Med muligheden for at høre P1 som podcast har P1 som radio overflødiggjort sig selv. Var det ikke mere oplagt for politikerne at sende P1-radiokanalen i udbud i stedet for P2? På den måde mister lytterne ikke noget, da kataloget over udsendelser på P1 stadig er til rådighed — endda på en langt mere bekvemmelig måde.