Mediebloggen

Spin-alarm! Windows 7 storsælger

Windows 7 storsælger. Intet mindre.

I hvert fald hvis man skal tro en pressemeddelelse fra Microsoft Danmark, og det har en række danske medier hoppet på uden at stille spørgsmåltegn.

Både DR, Comon, Metroxpress og Politiken er blandt de medier, der glemte at ringe til pressekontakten og stille ét opklarende spørgsmål vedrørende Microsofts nye storsællert.

Problemet er, at pressemeddelelsen ikke nævner hvor mange eksemplarer af Windows 7, der rent faktisk er solgt i Danmark. Har Microsoft kun sendt 1.000 eksemplarer ud til forhandlerne, bliver der hurtigere udsolgt, end hvis Microsoft har sendt 10.000 eksemplarer ud.

Dertil kommer, at en række forhandlere tilbyder en gratis eller billig opgradering fra Windows Vista til Windows 7 til købere, der siden i sommers har købt en computer med Windows Vista (Windows 7 udkom først i oktober måned).

Ordningen med opgraderingen gælder kun indtil januar 2010, og derfor er der nok en del, der har travlt med at sikre sig seneste version af Microsofts styresystem.

Ét enkelt spørgsmål kunne have været nok til at undgå at falde for Microsofts spin:

Hvor mange eksemplarer af Windows 7, som ikke hører under den billige opgraderingsordning, har Microsoft rent faktisk solgt?

Spin – så åbenlyst at man bliver rundtosset

Spin, eller politisk kommunikation, går enten ud på at få en gratis omgang i medierne eller undgå en dyr omgang i medierne. Derfor ligger det i sagens natur, at man helst ikke skal afsløres i at spinne.

Liberal Alliance har dog valgt at spinne så åbenlyst, at man bliver helt rundtosset. Det handler om partilederrunden på DR i morgen aften efter kommunalvalget, hvor folketingets partier er indbudt til debat for partilederne.

Beklageligvis er Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, i Horsens, hvor han stiller op til byrådet og formentlig har en forestilling om, at hans stemme bliver afgørende, når borgmesterposten skal uddeles.

DR holder på den anden side fast i, at partilederrunden er for partiledere og ikke vikarer, så Liberal Alliance har lavet et uelegant krumspring for at få gratis taletid på landsdækkende tv.

Partiet udskifter ganske enkelt partilederen ud for en enkelt aften. Når valgaftenen er ovestået, hedder partilederen igen Anders Samuelsen.

Samuelsen selv kalder DR for latterlig i frustration over, at partiet ikke må stille med en vikar. Man kan dog spørge sig selv om, hvad det er ved ordet partileder, som Samuelsen ikke forstår?

Liberal Alliance kæmper konsekvent mod et æg i meningsmålingerne, så hvis partileder(?!?) Anders Samuelsen mener, han kan gøre mere gavn i Jylland, end at være den samlende skikkelse på tv, så er det bare ærgerligt. Her er ikke alene tale en gratis omgang. Liberal Alliance får en omgang direkte foræret af DR.

Det er ikke en menneskeret at få taletid på tv, og der er mange lister og lokale partier, der ikke engang er inviterede ind i DR’s studie.

Blandt disse er der oven i købet mange sjove partier, der stiller op ved kommunalvalget, og Liberal Alliance er åbenbart ét af dem — omend partiet nok hører til i den ufrivilligt morsomme kategori.

Hvis Liberal Alliance skulle have haft bedre succes med sin proformaordning, så skulle Samuelsen nok have tiet stille om det indtil onsdag morgen, når valget er overstået.

Det er faktisk så forsvindende få, der stemmer på Liberal Alliance, at partiet næppe er ligeså savnet i partilederrunden som Venstres partileder, Lars Løkke Rasmussen, der ligeledes har meldt afbud.

Mens Liberal Alliance skifter partileder, som andre skifter undertøj, så bliver det spændende at se, om partiet overhovedet har brug for en partileder efter næste folketingsvalg.

---

Tilføjelse, den 17. november 2009
Nu er partilederrunden på DR helt aflyst, da et maveonde har sendt Socialdemokratiets partileder, Helle Thorning-Schmidt, i pit stop. Liberal Alliances lederskifte endte altså i stor ståhej for ingenting.

Gælder et navneforbud på nettet?

I visse sager ved en domstol kan dommeren nedlægge navneforbud i henhold til Resplejelovens §31.

Det betyder, at det er ulovligt at afsløre personens identitet i forbindelse med den pågældende sag. Navnet må hverken offentliggøres, ej heller må man kunne genkende personen udfra beskrivelser eller billeder.

I dag er BT.dk udkommet med en kriminalhistorie, hvor den sigtede hovedperson er underlagt et navneforbud. Det må B.T. godt, så længe læseren ikke kan identificere personen på nogen måde i hverken artiklen eller det tilhørende fotografi.

Et navneforbud overtrædes også, hvis man sammenholder to artikler fra samme trykte medie og på den måde kan identificere personen, men gælder det også netmedier?

I artiklen på BT.dk kan man læse, at der er tale om en person, der er kendt i offentligheden, så jeg gik ud fra, at personen tidligere har optrådt med både navn og billede i danske medier, inklusive BT.dk.

Jeg søgte derfor lidt rundt på B.T.’s website, og se hvad jeg fandt:

De to artikler handler om to forskellige kriminalsager. I artiklen til venstre, som er udgivet i dag, er der nedlagt navneforbud, så B.T. har valgt at sløre mandens ansigt.

I artiklen til højre, som er fra 6. marts 2009, er der ikke nedlagt navneforbud, og her optræder manden med sin fulde identitet i både artikelteksten og på billedet. Jeg har dog valgt at sløre mandens ansigt på artiklen til højre.

Jeg ved ikke med sikkerhed, om der er tale om den samme mand i de to artikler, da vi ikke kender navnet på manden i artiklen med navneforbuddet.

Men jeg kan konstatere, at de to mænd bærer ens tøj og er fotograferet i samme lokaliteter.

Spørgsmålet er, om der også er tale om en overtrædelse af navneforbuddet, når man kan sammenholde to artikler på samme netmedie og derudfra identificere personen? Hvad siger du, og hvad siger dommeren?

Public service fra licensbetalerens vinkel

Indholdet af DR’s medieprodukter er til evindelig diskussion i offentligheden.

Det er kun retfærdigt, eftersom DR er dikteret fra politisk side til at udsende public service, mens befolkningen er tvunget til at betale. Indholdet er et offentligt anliggende.

Desværre har de danske medier kun fokus på, hvad højrenationalisterne og DR’s konkurrenter mener om den sag. For nationalisterne handler det om at tage spadestikket til den frie presses gravsted, mens det for konkurrenterne handler om mediebrugernes penge.

Senest er det Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, der klynker og forsøger at stække DR uden egentlig at kende de udsendelser i prime time, som han kritiserer.

Det usagte handler om, at dagbladene er i dyb krise. De vil nemlig tage penge for netnyheder. Samtidig har de svært ved at overbevise læserne om at betale for nyhederne, når nu de samme nyheder kan læses gratis på dr.dk.

Derfor synes dagbladene, at deres eneste våben er at udpege DR som syndebuk for deres egen manglende evne til at lave forretning på nettet. De mener, at hvis de kan udrydde DR som konkurrent, så bliver det mere spiseligt for deres læsere at betale for netnyheder.

Set fra den anden side
Desværre ser vi alt for sjældent debatten om DR’s indhold fra licensbetalernes side. Danskerne er nemlig tvangsindlagte til at betale for DR’s produkter, og prisen ligger i den dyre ende.

Som medieforbruger og licensbetaler vil jeg gerne have noget for mine penge, og jeg er glad for, at det ikke er chefredaktørerne på de danske dagblade, der bestemmer, hvad jeg skal se.

Jeg elsker X Factor, Talent og Aftenshowet. Min datter holder meget af MGP og Gepetto News, og jeg er blandt de 1,5 millioner danskere, der spændt venter på at få afsløret morderen i Forbrydelsen II. Desuden bliver jeg holdt dagligt opdateret af TV Avisen, der ikke er mindre farvet end Jyllands-Postens fornærmelser af et religiøst mindretal.

Licensbetalerens vinkel bliver bare aldrig taget op, når andre medier skriver om DR’s programindhold. Men måske skyldes det, at journalisterne er underlagt deres chefers vold — de samme chefer som helst så DR reduceret til Nyheder på tegnsprog og intellektuelle debatprogrammer i grimme lænestole.