Fed mand på fly sandsynligvis snyd
Berlingske Tidendes sektion, Rejseliv.dk, beretter i dag om en så fed mand ombord på et American Airlines fly, at han sidder halvt ude på gangen.
Tydeligvis et sikkerhedsproblem i luften, men der er noget ved det tilhørende fotografi, der får mig til at tro, at Berlingske Tidende ukritisk har videredistribueret et manipuleret billede.
Se godt på billedet, som kan være sensationelt nok, hvis det ellers er ægte:

For det første ser manden unaturlig stor ud. Ganske vidst findes der mennesker i den vægtklasse, men han er flere hoveder højere end andre passagerer. Jovidst, det beviser ingenting, men så tag et kig på mandens stoleryg, her forstørret op:

Stoleryggen er ude af fokus i forhold til stoleryggen til hans venstre side og stoleryggen bag ham. Et typisk symptom på billedmanipulation. Og har du lagt mærke til én ting mere?

Den fede mand sidder på armlænet. Det kan næppe være behageligt og mindst lige så ubehageligt for journalisten på Rejseliv.dk (Årets Rejseskribent 2008), der har viderebragt historien ukritisk.
Jeg påstår ikke, at historien og billedet ikke er ægte. Jeg påpeger blot, at historien med overvejende sandsynlighed er en and og billedet med samme sandsynlighed er manipuleret.
Tilføjelse, den 6. december 2009
En anden bunke papir under Berlingskes vinger skriver også om den fede mand i America Airlines-flyet.
- Læs også:
- Manipulerer DR Nyheder med billederne?
- Gælder et navneforbud på nettet?
- Lars Løkkes dårlige selskab
Kategorier: Nyheder
Tags: and, B.T., Berlingske Tidende, billedmanipulation, Rejseliv

