P1 har længe været et flagskib inden for dansk radio, men lyttertallene har været vigende gennem mange år. DR har oven i købet erkendt, at P1 skal være journalistisk skarpere og have kortere udsendelser, hvis lyttertallene skal i vejret.

Men er tiden ikke løbet fra radio af P1’s slags?

Med denne diskussion mener jeg ikke, at P1 skal lægges i graven. Det skal blot tænkes ind i en moderne tidsalder.

Radio som koncept fungerer i tid. Dét, der kommer ud i højtaleren, starter ved nul og slutter x antal minutter og sekunder senere. Der er ingen startknap og heller ingen pauseknap. Beslutningen, om hvad der bliver sendt hvornår, er suverænt radiostationens.

Konceptet virker fint med musikradio, men i en nutidig hverdag duer det ikke for P1. P1 Morgen bliver afbrudt af unger, der skal i skole, mens man mister en vigtig pointe i Apropos, når telefonen på kontoret ringer.

For en entusiastisk ejer af en MP3-afspiller er muligheden for at lytte til podcasts afgørende. P1 udgiver allerede en lang række podcasts, og jeg kan høre mine yndlingsudsendelser, når jeg har tid. P1 er nemlig noget, man sætter sig ned og lytter til, ligesom man planter sin bag i sofaen for at se tv.

Med muligheden for at høre P1 som podcast har P1 som radio overflødiggjort sig selv. Var det ikke mere oplagt for politikerne at sende P1-radiokanalen i udbud i stedet for P2? På den måde mister lytterne ikke noget, da kataloget over udsendelser på P1 stadig er til rådighed — endda på en langt mere bekvemmelig måde.

I bund og grund er det ærgerligt, at en endnu en kommerciel radio mister livet. Der er brug for landsdækkende radio, der rækker ud over DR’s fire kanaler.

Dels kan man skyde skylden på det politiske flertal, der syntes, at det var begavet at udbyde de to ledige kanaler på auktion. Bundresultatet for staten var for så vidt flot, men for de indtil videre fire radioer, der har forsøgt at tjene penge på at lave radio, endte det som et dårligt forretningsgrundlag.

Radio 100FM er det tredje tegn på, at tidligere kulturminister Brian Mikkelsen og partierne bag medieforliget i deres grådighed ikke formåede at give kommerciel radio et ordentligt økonomisk grundlag at fungere på.

På den anden side undrer det mig ikke, at lytterne – og dermed annoncørerne – ikke følger med over på Sky Radio, TV2 Radio, Radio 100FM eller Nova. Jovist, er der nogen, der gerne vil lytte til “alle de gode hits”, men ærlig talt er (og var) de fire radioers produkter noget ferske og uden et fast bid, der vil kunne holde de danske radiolyttere til højtaleren.

Der skal mere kant på radioproduktet, før det kan slå igennem for alvor. Det gælder både den musikalske formatering såvel som programmernes indhold.

Prøv at sige “røv” en gang i mellem og spil et nummer med Tom Waits eller Nirvana i stedet for “Greatest Hits of the 80’s”.

Prøv at fortælle den gode historie om en lille fynsk by, hvor borgerne står sammen for at få indført trafikreguleringer. Eller hvad med lave en ægte storbyreportage, hvor lille piercede Anna råber “røv” i Nordvest, og topstylede Christoffer speeddater på én eller anden fancy restaurant i Indre by.

Giv lytterne den wow-effekt, der mangler, og spar på de dumme quizzer, John Farnham og ligegyldig sniksnak. Det er ikke originalt, det giver et svagt brand, og det giver ikke noget at snakke om i frokoststuerne.

Indtil da må vi vænne os til radiokonkurserne, og den eneste “røv” vi hører om (på P3 og P4), er den, som kulturministeren får at trutte i.